Warning: Missing argument 2 for openbox(), called in /var/www/carponline.dk/public_html/articles.php on line 8 and defined in /var/www/carponline.dk/public_html/maincore.php on line 102
Artikler

Warning: Missing argument 2 for openbox(), called in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 52 and defined in /var/www/carponline.dk/public_html/maincore.php on line 102
Artikler » Generelle artikler
Tjekpunkter til fiskerejser - Ebro

Warning: Missing argument 2 for getImageReplacement() in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 267

Warning: Missing argument 2 for getImageReplacement() in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 267

Warning: Missing argument 2 for getImageReplacement() in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 267

Warning: Missing argument 2 for getImageReplacement() in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 267

Warning: Missing argument 2 for getImageReplacement() in /var/www/carponline.dk/public_html/admin/articleFunc.php on line 267


13,9

Retningslinjer for valg af fiskerejser og guide

Følgende bliver beskrevet i vilkårlig rækkefølge. Jeg vil gerne give mit bud på opmærksomhedspunkter man skal undersøge, når man vælger at besøge en fiskedestination eller ved valg af guide. I min erfaring er dette alt afgørende, hvis man ønsker succes og værdi for sine penge. Rådene er langt hen af vejen generelle, men det vil have særligt udgangspunkt i Ebro.
Denne guide er skrevet relativt hurtigt, så håber du kan se igennem evt. stavefejl.

Hvor skal man fiske?
Dette punkt er helt afgørende for succes eller fiasko. I Ebro er der altid områder som fisker bedre end andre - og som udgangspunkt altid et godt fiskeri som kan støves op. Det kan enten være pga., fiske pres, vandstand, temperaturer, fiskeart osv. Det er fx et problem, hvis man indlogerer sig på et bestemt sted, men fiskeriet er bedre et andet sted. Dette er særligt et problem, hvis guiden ikke er indstillet på at ”rejse” efter fiskeriet, eller at det koster for meget tid og brændstof. Det er surt at skulle køre en time hver morgen og aften fra lejligheden til fiskepladsen, da det koster fisketid.

Hvordan finder man så ud af, hvor det rigtige sted er? Dette skal ske gennem grundig research og erfaringsudveksling med personer som har besøgt stedet for nyligt. Undersøg fiskerapporter på fx hjemmesider og instagram, men husk at være skeptisk overfor autenticiteten af disse oplysninger. Tjek hvor meget de fanger og hvor ofte de fisker. Mange af disse oplysninger kan fx rekvireres på facebook.
Ebro er en enorm flod og der er altid et sted som fisker godt uanset forholdene. Det kan dog være svært at ”regne” ud, og man skal nogle gange gøre sig nogle sure erfaringer. Et god regel er, at når en begivenhed indtræffer fx koldt vand mv, så er det altid de øvre lag som bliver ramt først (Escartron-Chiprana mv). Dvs. man kan altid køre til et sted, hvor denne begivenhed endnu ikke er indtruffet. Mallerne lejer typisk i starten af maj i Upper lake. Længere nede leger de oftest i slutningen af maj pga. temperatur forskelle. Karperne varierer lidt, da de leger i tidsrummet marts-juni. Derfor kan man ofte kører opstrøms/nedstrøms for at fiske efter dem.



De sidste kræfter bliver brugt



sækken fyldt med pellets


Hvordan skal man fiske?

Dette skal man være afklaret med inden afrejse og har stor indflydelse på valg af guide. Den mest gængse metode på Ebro er stationært pelletfiskeri, som 80% af guiderne anvender. Hvis man ikke er til at sidde på bredden en hel dag skal man vælge en guide/firma, som gør det anderledes. Mallen kan fanges på næsten alle metoder, så der er gode muligheder for agn, spin og trollingfiskeri. Igen her er location afgørende, men ved valg af korrekt guide vil personen vide dette.


super simpelt, men effektivt til maller

Hvem skal man fiske med?
Dette punkt er ligeså afgørende som lokaliteten af fiskeriet. En god guide gør hele forskellen. Gode tjekpunkter, når man skal vælge guide er, bla. erfaringer fra personer som man kan stole på, og ikke fra folk som nødvendigvis har en økonomisk interesse. Floden er ofte blevet portrætteret, som det rene fiske-bonanza-mekka. Det kan det også være, men det kan også være umuligt fiskeri. Jeg har oplevet the god, the bad and the ugly. Vær derfor skeptisk, hvis der bliver solgt alt for høje forventninger og husk på, at fiskeri kan vende positivt/negativt meget hurtigt.
Lille firma vs stort etableret firma: Min klare overbevisning er, at man skal finde et lille firma, gerne enkeltmands, som beviser at han kan fange fisk og ikke er bange for at arbejde for det. Store firmaer er typisk fast etableret i en by og har et stort foretagende i gang. De er typisk ”låst” og har en tendens til at udøve ”samlebånds” fiskeri. Her er man altså bare et nummer blandt mange, og det kan blive meget upersonligt og ineffektivitet. Floden er ofte præget af et højt fiske pres og derfor er det vigtigt at vælge en person, som er entusiastisk og kan tænke anderledes end de andre. Det er også vigtigt, at han er mobil og kan tilbyde forskellige former for fiskeri, som passer med de givne omstændigheder. Det går ikke at han fisker pellets et sted, hvor levende agn virker meget bedre, eller at han er fast besluttet på at fiske et stykke hvor fiskene alligevel er på leg. Dette er generelt udbredt fænomen ved guides, da deres jobs kan blive meget trivielt og til tider bare skal ”overstås”.

Hvad koster det ved Ebro?
Mener rejser koster typisk 800+ euros for en uge fiskeri (8 timer/dag), indkvartering, grej + båd, licenser, brændstof,
Agn er ekstra. Pellets bliver typisk solgt til ca. 60 euros pr 20 kg. Forvent et dagligt brug på 20-60 kg alt efter fiskeriet. Agn ved pellet fiskeri er derfor en betydelig omkostning, men det er ofte dumt at spare på dette. Pelletfiskeri handler rigtig meget om mængden af agn, og ofte konkurrerer man med andre fiskere om at holde på fiskene. Jeg er blevet udfisket af personer 70 meter til min side, fordi de brugte meget mere bait.
Mad og drikke er også ekstra. Priserne i Spanien er billige. Der findes rigtigt fine spiser steder – spørg din guide.
Leje af båd er typisk 50-70 euros om dagen + benzin.

Fiskekort og grejindkøb
Fiskekort er ofte en hovedpine, da det spanske bureaukrati betyder ændringer i reglerne meget ofte. Samtidig går floden gennem provinserne Aragon og Catalonien, hvor der er forskellige lovgivninger. Den bedste måde er at lade sin guide ordne det. Hvis man fisker på egen hånd kan man finde et turistkontor og få dem til at pege kontoret ud, hvor man køber fiskekort. Denne måde kan ikke anbefales og her taler jeg af sure erfaringer. En anden bekvemt måde er at lade grej butikken ”Mequifish” i Mequinenza ordne dine licenser. De tager en administrationsomkostning, men den er godt givet ud, da det frigiver meget mere fisketid. Regn med 100-300 kr.

Der findes flere grejbutikker ved Ebro, hvor Mequifish i Mequinenza er den bedste. Den er tilgengæld også vanvittig dyr, så prøv at have det meste med hjemme fra. Jeg betalte senest 1000kr for en meget dårlig karpesovepose, som jeg akut manglede. Det havde været meget billigere at tage i Decathlon.



Regler for området
Der er mange regler i området, som skal overholdes og der kører meget politi og tjekker. Som fast udgangspunkt må der kun fiskes med 2 stænger i tidsrummet 06-24. I nogle områder er natfiskeri tilladt og i andre områder er det kun tilladt, hvis man er medlem af den lokale fiskeklub. Der er også forskellige regler om tilladelse af fiskeri med levende agn. Jeg er ikke opdateret med de nuværende regler. Det er ikke værd at bryde regler, da man får konfiskeret sit grej. Snedige guider finder dog måder på, at omgå reglerne og derfor fanger de også flere fisk. Hvis man bliver opdaget har guiden selvfølgelig ansvaret. Hvis man fisker på egen hånd, kan det kun betale sig at fx bryde natfiskereglerne hvis man fisker et isoleret sted, hvor man ikke kan køre til. I meget, meget sjældne tilfælde er politiet på vandet i båd. Men dette har jeg ikke oplevede på mine 20-25 ture.


Kendte områder
Escartron, Chiprana, Caspe, Mequinenza, Riba Roja, deltaet.
Det bedste fiskeri cykler mellem disse områder alt efter fiskepresset. Områder får en ”renæssance”, når de går i glemmebogen. Desuden er fiskene de senere år vokset i områder, hvor de er blevet introduceret senere end ”epicenteret” Mequinenza-Riba Roja.

Det bedste område pt. er upper lake. Mængden af karper og maller er stor og fiskene har også et pænt snit. Områder var stærkt plaget af østeuropæere, som dræbte fiskene for 5 år siden, men området er hurtigt bouncet tilbage pga. skærpet kontrol og indførelsen af dagskort. Jeg forudser også at Mequinenza er vej til en renæssance. Riba roja toppede for 3-5 år siden. Nu er området præget af et overtal af maller og et mindre tal af karper. Det betyder at der er ikke nok mad. Karpernes snit er dog steget gevaldigt som følge heraf.
En rigtig stor fisk skal fanges i Mequinenza eller upper lake.

Håber det kan bruges og hvis du har spørgsmål eller idéer til punkter jeg har glemt, så kommenter gerne nedeunder.

/Mark





Warning: Missing argument 2 for openbox(), called in /var/www/carponline.dk/public_html/articles.php on line 20 and defined in /var/www/carponline.dk/public_html/maincore.php on line 102
Kommentarer
24-07-2018 15:02:15
Jonas Steenvinke | Steenvinkel@outlook.dk
Fedt at se lidt gennemgang af Ebro fiskeriet, Mark.
Det er et meget anbefalelsesværdigt fiskeri, og når man kender en smule til de praktiske detajler, er det også ret let tilgængeligt.
25-07-2018 12:18:39
Mark Buch | Mark-buch@hotmail.com
Tak for din kommentar Jonas. Jeg er pt ikke på facebook - måske kan du linke til artiklen på gruppen "Ebro Fiskeri".
Så kan vi få lidt trafik :)


Kontrolnr


Warning: Missing argument 2 for sidebox(), called in /var/www/carponline.dk/public_html/news.php on line 6 and defined in /var/www/carponline.dk/public_html/maincore.php on line 113
Nyheder